NB34.


etiket på bindets forside











d. 24 Novbr. 1854.bl. [1]-[4] er ubeskrevet


















Guds-Forholdet (Taushed)




Selv i mskligemenneskelige Forhold er det jo saa, at hvis en forresten, som vi MskerMennesker grusomt sige det, ubetydelig Pige, har den Egenskab iat Forholdet til den Elskede, at hun er ubetinget taus, ikke taler til noget eneste andet Msk.Menneske om deres Forhold: saa giver dette hende dog et Værd, gjør hende tækkeligbehagelig i den Elskedes Øine.
Og saaledes elsker Gud Taushed. Han vil ikke denne Vrøvlen med andre MskerMennesker om Ens Guds Forhold. At gjøre det, er maaskee Forfængelighed – og dette mishager Gud. Eller det er af Feighed og Mangel paa Tro, fordi man ikke ret stoler paa, fordi man er bange for maaskee engang, om jeg saa tør sige, at komme til Uleilighed o: D:og Deslige – hvilket Alt mishager Gud. Vil  En sige: at naar eetet Msk.Menneske er fremmeligere end etend end andet, saa er det dog saa hjerteligt, at lade et andet Msk.Menneske participere i sit  Guds-ForholdF, da er atter dette Gud imod, thi det er Indbildskhed. Hvilken Indbildskhed, siger Gud, har jeg ikke ladet forkynde, at ethvert Msk.Menneske ubetinget ethvert Msk.Menneske kan henvende sig til mig – saa kan jo hiint andet Msk.Menneske gjøre det.




a

Taushed betræffendei Forholdet til Gud er Styrkelse; den ubetinget TauseTaushed vilde være som en Donkraft, eller som Punktet udenfor  Verden,Verden. hvilket Archimedes taler om. Talen betræffende sit Forhold til Gud er en Udtømmelse, der svækker.













Guddommelig Fornemhed.




Hvor rørende, hvor ubeskriveligt rørende: det meest Ophøiede er altid just Det, man allerdristigst kan uden Omsvøb og Vanskeligheder henvende sig til – – som jo  ogsaa naar Sproget har udtømt sig i alle mulige Gradationer af Titulaturer – idet vi komme til Gud, Forholdet vender sig om, og ham sige vi udenvidere »Du« til.
Hvor ironisk derimod, at det saa er MsketMennesket selv der skaber sig alle Vanskelighederne, og gjør sig Adgangen til Gud saa vanskelig, fordi, fordi – ja fordi MsketMennesket er smaalig.
Guds Fornemhed er paa en besynderlig Maade omvendt. Ligefrem Fornemhed sikkrer sig ved allehaande Midler mod ligefrem Tilnærmelse. Gud derimod siger: kom kiere MskMenneske, kom, aldeles uden Ceremonier – – men see MsketMennesket producerer selv Ceremonierne, og Gud bliver bragt paa uendelig Fornemheds Afstand fra MskMennesket. 
Det er med Guds Fornemhed som med at tage paa Brendenælden. Tag rask, deri ligger det. Men naar det kommer til Stykket, saa finder MsketMennesket det dog klogest ikke at tage altfor rask, Forsigtighed er en Borgermesterdyd o: s: v:og saa videre – og han brænder sig. Saaledes siger Kjerlighedens Gud: »henvend Dig lige lukt til mig«, ja saaledes siger Gud, han den uendelige Kjerlighed. Men MsketMennesket tænker som saa, Forsigtighed er en Borgemester-Dyd, det Klogeste er, om man kunde faae en Kammertjener hos Gud til at interessere sigf for En, og om muligt ad den Vei at faae MajestætenMajestæteten i Tale. Saa bliver Resultatet: at Gud bliver i ligefrem Forstand den  Fornemste af Alle.












Christenheden.




I en vis Forstand kan man – men det bliver naturligviis i en anden Forstand et indirecte Angreb – til Forsvar for Gjennemsnittet af MskeneMenneskene betræffende denne Uredelighed at kalde sig ΧstneChristne og saa at være saa forskjelligt derfra som vel muligt – man kan sige: Sandheden er egl.egentlig den, at ved det at være ΧstenChristen forstaaes i ΧsthedChristenhed saa omtrent Ingenting, forsaavidt ere Menneskenes Mængde i deres gode Ret at de kalde sig ΧstneChristne.
Dersom En kom til et Land, hvor alle Indvaanere bildte sig ind og paastode at være Prindser – saa vilde det jo i en vis Forstand forandre Sagen adskilligt, naar han opdagede, at ved Prinds forstod man Ingenting. 
Hvad Præsterne, der ere eedsvorne paa det nye T:Testamente, angaaer, da er det jo en anden Sag.
Men med Menneskenes Mængde maa man gaae lidt forsigtigt frem, især maa man saavidt muligt undgaae at stride med dem om Ord, thi kun altfor ofte er hele Ulykken den, at de forbinde en falsk Forestilling med Ordet. Denne kan man nu nok faae fra dem; men Ordet ikke saa let. Vilde jeg fremstille, hvad det er at være Christena – og nu foreholde MskenesMenneskenes Mængde det sigende: er Du nu dette? saa vilde jeg let faae dem til at tilstaae, at det ere de ikke. Saasnart jeg siger til dem: saa er Dudu altsaa ikke ΧstenChristen, saa forandrer Alt sigAlt i sig. Det har nu engang »Præsten« præket dem fast i, det er hans Næringsvei, som En der lever af Faare-Avl, saaledes er det ham af Vigtighed, at Faareflokken er talrig. Derfor er det ham magtpaaliggende, at Enhver kalder sig ΧstenChristen – at han Ingenting forstaaer derved, eller at han forstaaer derved, at det er omtrent Ingenting, Noget Enhver naturligviis er, gjør Præsten  hverken fra eller til.



a
dog fortiende Navnet Christen













Det Populaire.




Hvad der skal blive populairt maa forholde sig i Retning af det Extensive, det Mangfoldige, det Intensive bliver aldrig populairt. Det Intensive er kun for Charakteer-MskerMennesker, og disse ere endnu sjeldnere end Genier og Talenter, kun at ogsaa den eenfoldigste kan være et Charakteer-MskMenneske.
Dersom jeg saaledes vilde gjøre et Angreb paa den nuværende Tilstand i Christenhed hos os, og sige: den Χstd.Christendom, som vi lære, er en anden Art af Χstd.Christendom end det n: Tsnye Testamentes Χstd.Christendom: saa vilde dette Angreb kunne blive populairt og hvorfor? fordi der er blandet skjult en Dosis Galimathias deri, som var der Tale om flere Arter af ΧstdChristendom. Det kan saa blive populairt, Sligt kan Folk faae i sit Hoved: der er flere Arter ΧstdChristendom, ligesom der er extra fiint  Herregaards-SmørHerred og derog det er godt Smør og simpelt Smør og Madfedt der er næsten ligesaa godt som Smør. Dette er Loven for det Populaire, altid en vis Dosis Vrøvl maa der sættes.
Stram derimod i Retning af Enten-Eller: det bliver aldrig populairt.
Det Mangfoldige, det Extensive, det sig Bredende, og fra en anden Side det Numeriske det er hvad der kan blive populairt. Er jeg fEfor Exempel i Spidsen for et i Forhold til Landets Proportioner passende Antal Tilhængere – at jeg saa kunde have Ret: det kan blive populairt, og jeg kan faae Ret; men at jeg som ene Msk.Menneske skulde have Ret, det kan aldrig blive populairt. Forsaavidt vilde det allerede være en Accommodation fra min Side, om jeg anskaffede mig et passende Antal af blot figurerende Tilhængere, saa det dog saae ud som var jeg Flere.













Sproget




er en Idealitet, som ethvert Msk.Menneske har  gratis. Hvilken Idealitet: at Gud kan bruge det til at udtrykke sine Tanker, saa MsketMennesket altsaa ved Sproget har Fælledsskab med Gud.
Men i Aandens Forhold er aldrig Noget saadant ganske udenvidere Gave som det Sandselige kan være det; nei i Aands Forhold er altid Gaven tillige et Dømmende – og ved Sproget, eller ved hvad denne Idealitet bliver i hans Mund dømmer MsketMennesket sig selv.
Og i Aandens Forhold er der altid Ironie med. Hvor ironisk, at just ved Sproget kan MsketMennesket degradere sig selv under det Umælende – thi et Vrøvlehoved er virkelig en lavere Bestemmelse end et Umælende.












»Præsten«




Som der i saa meget af det Peer Degnske er noget Typisksaa saa ogsaa i denne Replik »vil Du have fiint Sand koster det saa meget, vil Du have grovt Sand koster det saa meget«.
I Grunden er det Forklaringen af  alt officielt Præstedoms Tilværelse.
Forgjeves lader Gud forkynde, at han er Kjerlighed, at Enhver, ubetinget Enhver, kan ganske udenvidere henvende sig til ham, at det er Gud saa uendeligt kjert, at han vil gjøre det, forgjeves.
Forgjeves. Dette er MsketMennesket for høit, han kan ikke faae det i sit Hoved, tør ikke troe derpaa. Saa kommer »Præsten« ham til Hjælp, og afhjælper, tilfredsstiller MsketsMenneskets dybe Trang til at blive narret – det var det Peer Degn praktiserede i. »Præsten« anbringer Melleminstantser, og Gradationer, et heelt Cancellies besværlige Gang – og overalt bliver der Penge at betale. Og see, dette kan MsketMennesket faae i sit Hoved. Nu finder hans Sjel Hvile og Tilfredsstillelse, hans Tanke Ro, først nu er han fuldkommen vis paa, at han har en Gud –Gud, og Visheden staaer i Forhold til hvor dyrt han betaler for Præsten. At det skulde være saaledes, at Himlens Majestæt skulde, om jeg saa maa sige, sidde og vente i Himelen, om dog Ingen vil henvende sig til ham, sørgmodig næsten,  at Ingen vil forstaae hans Kjerlighed: det faaer Gjennemsnittet af MskerMennesker aldrig i deres Hoved. »Nei«, siger Morten Frandsen »nei»Morten Frandsen nei, det er HjernespindGj, saaledes kan det ikke hænge sammen. Blot at faae Cancelliraaden i TaleTalen, og han er dog kun et MskMenneske, kan være vanskeligt nok – og saa skulde man saa let kunde faae Gud i Tale! nei, nei Sligtsligt er Hjernespind.« Naar »Præsten« derimod forklarer, at det koster en 100rd og 10rd til Præsten saa siger Morten Frandsen: »see, det kan man begribe, det er der Mening i. Sandt nok det er mange Penge; men saa har man ogsaa en Vished for, at man har med Gud at gjøre, naar man har givet 100rd derfor.«
Just Det somdet Gud vil have bort, just Det anbringer MsketMennesket selv, og »Præsten« er det som i denne Henseende tilfredsstiller MsketsMenneskets dybe Trang.
Gud i Himlene kan rigtignok med Sandhed sige om MskeMenneske-Verdenen: mundus vult decipi.



















MskMenneske-Tilværelsen.




Det er de to Poler i det at være MskMenneske: Dyre-Bestemmelsen – Aands-Bestemmelsen.
Dyre-Bestemmelsen forholder sig til det at forplante Slægt – – og i denne Retning er nu alle villige til at være MskMenneske.
Følgen heraf bliver (og dette er Ulykken for Tilværelsen) at Numerus voxer aldeles uforholdsmæssigt til de Enkeltes Tal, som virkelig  forholdeh sig til Aand.
Dog er Ulykken hermed endnu ikke nøiagtigt angivet. Nei, Misforholdet mellem Numerus og de faae Enkelte, som skulle contrabalancere, er saa stort, at der mellem hine faae Enkelte og MsksMenneskenes Mængde indskyder sig en heelhelt Mellem-Instants  et Medium: Præsterne, Folke-Lærere o: D:og Deslige som leve af at snakke Mængden efter Munden, leve af at omsætte det Sandere i et Usandere.
Naar blot hine faae Enkelte, der virkelig forholde sig til Aand, kunde komme til at virke paa den menige Mand, vard der vundet meget. Men just Mellem-Instantsen er MskMenneske-Tilværelsens Ulykke. Og en himmelraabende Løgn er det da, naar denne Mellem-Instants giver det Udseende af at de hjælpe MskeneMenneskene saa smaat nærmere og nærmere det Sande. Nei, Mellem-Instantsen er og bliver Halvhed, og hjælper MskesMenneskenes Mængde ind i Halvhed.
















Slægts-Forplantelsen. Christendommen vil spærre af.









Saaledes maatte vel Χstd.Christendommen tale til et MskMenneske, der vil gifte sig. I hvilken Egenskab er det Du vil forplante Slægt, er det qua Dyre-Skabning – eller qua Aands-MskMenneske. I Egenskab af det første er jo Sagen kun altfor simpel.
Men er det i Egenskab af det andet saa bliv lidt. Synes det Dig ikke, at til at være Fader maa fordres, at Du havde naaet den Modenhed, at Du virkelig eiede en Livs-Anskuelse, for hvilken Du turde indestaae, saa Du turde overgive den til Dit Barn, naar det, med den Berettigelse der ligger i at være Barn, i at skylde Dig Livet,  spurgte Dig om Livets Betydning? Eller hvis det var saa, at hvad Naturen sørger for, at det var Qvindens egen Opgave at sørge for, at sørge for, at der var Mælk i Brystet o: D:og Deslige – vilde det ikke være afskyeligt, at ville være Moder, tilfredsstille Lysten – men ikke have det Fornødne for Barnet i Beredskab. Men af en Fader har Barnet Ret at fordre: en Livs-Anskuelse, at Faderen virkelig har en saadan.
Dog skal et Msk.Menneske naae denne Modenhed, saa vil der gaae lang Tid hen inden han gifter sig, de Aar ville gaae hen, just de Aar, hvor Lysten er størst. Naaer han saa endelig Modenheden, og bliver hans Livs-Anskuelse ΧstdChristendommen,  saa kunde det da vel aldrig falde ham ind at ville sætte et Barn ind i Tilværelsen. At sætte et Barn ind i Tilværelsen. Barnet fødes jo i Synd efter at være undfanget i Overtrædelse, og denne Tilværelse er en Jammerdal – – er  detdett dette Du vil sige Barnet, er det Dette, der giver Dig Frimodighed ligeoverfor Barnet, som skylder Dig sin Tilværelse.«
O, min Gud, jo mere jeg seer derpaa, jo mere seer jeg, hvor Protestantismen har grundforvirret ΧstdChristendommen.
Naturligt centraliserer MsketMennesket Tilværelse: paa Slægtens-Forplantelse, her ligger hele hans Egoisme qua Dyre-Skabning, eller her culminerer den. Χstd.Christendommen vilde decentralisere dette Forhold – og hvilke Kampe har det ikke kostet. Alene i Forhold hertil, hvor frygteligt sandt, naar ΧstusChristus siger til Apostlene: jeg sender Eder som Faar blandt rivende Ulve – ja rivende Ulve, det bliver Msk.Menneskene nok, saasnart En for Alvor skal røre ved det Punkt, gjøre Alvor af at ville fravriste dem hvad for dem er Livets Alt.
Og saa kommer Protestantismen og anbringer ΧstdChristendommen – just i Forhold til Ægteskab, Ægteskabet bliver just det Gud Velbehageligevelbehagelige. Hvilken Afskyelighed med denne Løgne-Χstd.Christendom der lyver for MskeneMenneskene, deels fordi det er det nemmeste at snakke MskeneMenneskene efter Munden, og deels fordi »Præsten«de jo i Egenskab af Stut-MesterStut-Mestere og Opdrætter erOpdrættere ereOpr egoistisk interesseretinteresserede i, at Flokken forøges, at Børne-Avling drives saa großartig som muligt.
Feilen i Katholicismen er ikke, at Præsten er ugift – nei Feilen er, at man har indført en qvalitativ Forskjel mellem Læg og Præst, hvilken er lige mod det n: T:nye Testamente og en Svagheds-Concession i Retning af Numerus. Nei Feilen er ikke, at Præsten er ugift – en ΧstenChristen bør være ugiftg. 
»Men naar det skal fastholdes faaer Du slet-ingen ΧstneChristne« hvis saa, aldeles  ligegyldigtligel! »Dersom Du derimod gjør Ægteskabet til ΧstdChristendom, saa faaer Du Millioner ΧstneChristne« aldeles ligegyldigt!












Christd.Christendommen spærrer af for Forplantelse af Slægt.




Et Billede. Naar Brand-Majoren kommer til Ild-Stedet – det Førsteførste han gjør, hvis det ikke er gjort, er, han siger til Politiet: spær af, spær Nabo-Gaderne af, vi kan have Mylder nok endda af MskerMennesker.
Saaledes fæster Χstd.Christendommen sit Blik paa Tilværelsen, og seer strax: det Onde  stikker i og hænger sammen med det Numeriske, Dyre-Bestemmelsens Overvægt over Aands-Bestemmelsen, altsaa: spær af. Det er: det følger naturligviis af sig selv, at ingen ΧstenChristen gifter sig – Ulykken er jo just, at der er rædsomt for mange MskerMennesker, og alle travlt i Virksomhed for at skaffe nye Leverancer af Millioner.
En ΧstenChristen er Salt – det vil sige: det følger naturligviis af sig selv, at ingen ΧstenChristen gifter sig. Massen, som skal saltes, Massen – ja Gud bedre os, det er et rædsomt Corpus og alle ere travlt i Virksomhed for at producere Masse.  Salt behøves der, Salt: en ΧstenChristen er naturligviis ugift.
Ja, her ligger det. Disse rare MskerMennesker, som have  hittethift paa, at gifte sig og saa – ved fra Barndommen at opdrageopdage et Barn i ΧstdChristendom, at befolke Jorden med saadanne sjeldne rare ΧstneChristne, rigtigt tilgavns ΧstneChristne: disse rare MskerMennesker ere Sludder-Masser eller Gavtyve. I Sandhed ΧsthedenChristenheden præsterer en herlig Befolkning af ΧstneChristne ved Hjælp af disse rare MskerMennesker, som godhedsfuldt have villet belære Gud i Himlene, hvorledes man faaer ΧstneChristne bragt tilveie, at det gaaer bedst, naar de avles og saa opdrages fra Barndom i ΧstdChristendom. Fortræffeligt!  Χstd.Christendommen er just det Guddommeliges qvalitative Brud med det MskligeMenneskelige i det Gjennembrud som er at blive ΧstenChristen, at blive Salt – og saa vil man fra Barn opdrage ΧstneChristne ɔ:det vil sige man vil see at undgaae Bruddet med denne Tilværelse, Bruddet med denne Verden.
Nei Tak I rare MskerMennesker! Denne Opdagelse er ikke af ΧstdommenChristendommen, men er af – Vetrinairer!Vetrainairer.Vetrainarer. DetJust hjælper her slet ikke at forsikkre, at man mener det godt og ærligt og helligt og dyrebart med ΧstdChristendommen: nei, nei! Husk paa Billedet med Brandmajoren! Ved enhver Ildløs stormer der ogsaa en Mængde MskerMennesker til, rare, hjertelige MskerMennesker, som vil hjælpe til at slukke, Nogle med en Strippe, Andre med et Glas Vand, Andre med en Pibe-Sprøite – kort, rare inderlig hjertelige MskerMennesker. Men hvad siger Brand-Majoren?Brand-Majoren: han siger: skaf de MskerMennesker bort, og vil de ikke med det Gode saa bank dem.
Altsaa ved en Ildløs er Sagen saa alvorlig, at det hjertelige Sludder ikke bliver budt hjerteligt Velkommen, nei, det hjertelige Sludder behandles som en Slags Forbrydelse, det bliver ingen Retssag, nei, Politiet gjør det Hele af, ved at banke  det hjertelige Vrøvl hjem – hvor det egl.egentlig hører hjemme. Men Χstd.Christendommen skulde være en saa ubetydelig Sag, at den end ikke havde Alvor som en Ildløs, Χstd.Christendommen skulde være noget saa Ubetydeligt, at her bydes det hjertelige Vrøvl, det velmeente Piank hjerteligt Velkommen, tages med paa Raad.
Sandeligen, sandeligen Detdet, der længst har ødelagt MskhedenMenneskeheden i ΧsthedenChristenheden er, at der mangler en Myndighed, som formaaer og vover, at forvandle hjerteligt Vrøvl og velmeent Piank til – Skyld, til Gade-Uorden o: D:og Deslige



















Det for ΧstdommenChristendommen Farligste




er – det er min Paastand – ikke Kjætterier, Vranglære, ikke Fritænkere, ikke den profane Verdslighed, nei men den Art af Rettroenhed som er: det hjertelige Vrøvl; Middelmaadighed sødt tillavet.
Der er Intet, Intet ΧstdsChristendommens Væsen saa frygteligt imod som dette, hvori den ikke saa meget omkommer som den forkommer.forkommer,
Just denne Art Rettroenhed er Majestæts-Forbrydelse mod ΧstdChristendommen; thi trods al dens Hjertelighed og Skikkelighed og Velmenen har den dog ikke i sidste Grund Respekts-Indtrykket af Majestæten.
Der er Intet, som saa lumsk tager det Majestætiske bort, som just  dette Hjertelige. Bestandigt hjerteligt, saa smaat, saa smaat, lirkende, og pillende, og atter lirkende – – bliver Facit dog, at det Majestætiske besviges en lille Smule. En lille Smule – just det er det Farlige; thi det Majestætiske forholder sig meget mere til et gevaltigt Angreb, end til at blive en lille Smule degraderet – i Hjertelighed.
Den Art Rettroenhed hænger atter sammen med Familie-Livets hjertelige Vrøvl, har væsentligt sit Tilhold i Familielivets Hjertelighed. Og atter Dette er det for Χstd.Christendommen Allerfarligsteallerfarligste, ikke vilde Lyster og Udsvævelser og frygtelige Lidenskaber o: D:og Deslige er Χstd.Christendommen saaledes imod som dette jævne Middelmaadige, denne qvalme  Dunst, denne Nærheddyriske paa hinanden, hvor vistnok store Forbrydelser, vilde Udskeielser, kraftige Vildfarelser ikke godt kunne fremkomme – men hvor ogsaa det Majestætiske endnu vanskeligere kan finde hvad det maa fordre: Underkastelsens Majestæts-Udtryk; der er ingen større Afstand fra at lystre Enten – Eller, end det jævne, hjerteligehyggelige, Familie-Vrøvl.












En Grund mere til at gifte sig!




Χstd.Christendommen siger: lad være at gifte Dig, det er det Gud Velbehageligevelbehagelige, og følger ganske af sig selv, naar Du virkelig er Christen.
Herpaa svarer MskMenneske-Slægten: men hvis vi Alle gjøre det, saa maamaae  jo Slægten uddøe.
Og at Slægten skulde uddøe anseer naturligviis Slægten for dendet største Ulykke.
Saa bliver Følgen heraf, at man ikke blot ikke lader være at gifte sig, nei, men at manfor at faaer een Grund mere til at gifte sig – for at forhindre dette Frygtelige (som jo ligger saa ganske nær!) dette Frygtelige (som noget nær Alle ere ifærd med at forhindre!)forhindre) dette Frygtelige, at Slægten skulde uddøe.
Dette er een Grund mere til at gifte sig!












Eenlig Stand.




At skabe er forbeholdt Gud; og er dette, hvis man tør tale om Sligt,  den høieste autopathiske Tilfredsstillelse.
At give Liv er en svag Analogie hertil, er MsketMennesket indrømmet – og heri culminerer den mskligemenneskelige Egoisme.
Som Nervetraaddene ligge under Neglen – saaledes samles den mskligemenneskelige Egoisme i dette om Kjøns-Forholdet, Slægtens Forplantelse, at give Liv.
Ifølge ΧstdsChristendommens Lære vil Gud kun Eet med os MskMennesker,Msk. han vil være elsket. Men for at et Msk.Menneske skal elske Gud, maa han opgive al Egoisme, først og fornemlig den potenserede Egoisme: Slægts Forplantelsen det at give Liv.
At dette med det Sexuelle er Centrum for den mskligemenneskelige Egoisme, veed Gud naturligviis kun altfor vel og derfor var det derpaa der blev sigtet. Og den allermindste Iagttagelse kan ogsaa let forvisse En om at her ligger den mskligemenneskelige Egoisme totaliter.
Saa fordrede Gud – at forsage denne  Egoisme – og saa udviste Gud Udødelighed. Thi, hvad jeg oftere har omtalt i disse Journaler, Slægts-Forplantelsen varjo (hvad jo baade Plato og Aristoteles udtrykkelig udtaler) jo Hedenskabet var ogsaa JødedommenJødedommet Surrogatet for Udødelighed.
Det Sexuelle det er den mskligemenneskelige Egoismes Culmination. Derfor føler, blot mskligtmenneskeligt taget, ikke blot Qvinden, men ogsaa Manden sit Liv som tabt, forfeilet naar han ikke bliver gift. Kun den Gifte er ret Borger i denne Verden, den Eenlige en Fremmed (det er jo just det Χstd.Christendommen vil at den ΧstneChristne skal være – og hvad Gud vil at den ΧstneChristne skal være, for at elske ham). Derfor ansaaes Ufrugtbarhed blandt Jøderne (der ret tilgavns forstod sig paa Slægts-Forplantelsen) som Vanære for en Qvinde. Derfor ømmer et Msk.Menneske sig maaskee i ingen Vanheldelse saa smerteligt som i hvad der forholderer sig til Slægts-Forplantelsen, alt Andet (at være blind, døv, halt o: D:og Deslige) krænker ham ikke, det berører ikke hans Egoismes ømme Punkt. Selvfølelsen qua Dyre-Skabning forholder sig til at forplante Slægt, at give Liv. Derfor beskjeftiger det MskerMennesker, som ved naturlige eller unaturlige Udsvævelser have tabt Avle-DygtighedAlvle-Dygtighed det beskjeftiger dem saa overordl.overordentligt at faae den igjen, for at faae Selvfølelsen igjen. o: s: v:og saa videre o: s: v:og saa videre o: s: v:og saa videre
Altsaa Gud vil eenlig Stand, fordi Gud vil være elsket.
Men MsketMennesket siger som saa: dette Offer kan jeg ikke bringe Dig – men  lad Du mig gifte mig, saa skaffer jeg med Din Bistand 10 Andre til at elske Dig.« Fortræffeligt. Men see nærmere til, disse 10, hvis denne Børne-Avler og MskMenneske-Leverandeur nu endelig leverer 10, disse 10 blive de da eenlige MskerMennesker, som forsage den potenserede Egoisme? Nei, disse 10 bære sig ad aldeles paa samme Maade og hver især præsterer maaskee atter 10, bestandigt under den Formel, at Gud istedetfor een skal faae 10 – medens Sandheden er at Gud faaer slet Ingen, men i eetvæk bliver taget ved Næsen.
I Protestantismen har man da sat alle OmsvøbCeremonier tilside i denne Henseende, her docerer man »sensphrase« at Ægteskabet just er det Gud Velbehagelige – og jeg imødeseer, at den lærde Theologie engang opdager, at de ΧstnesChristnes Gud hverken hedder Jehova eller Adonai, ikke engang er neutrius generis men et Fruentimmer og hedder: Kirsten Giftekniv.
Hvad dog Χstd.Christendommen i Aarhundredernes Løb er blevet til! I den gamle Bearbeidelse af D. Juan siger Elviras Tjener til D. J: om Elvira: i en afsides Vraa, i et Mandfolks halvforslidte Dragt traf jeg min afdøde Herres Datter: hvilket skrækkeligt Gjensyn. Saaledes med ΧstdChristendommen! Denne eneste Souverain, det Guddommeliges Majestætiskhed – den maa nu gjøre Musik ved Bryllup og Barsler.
Eenlig Stand! siger ΧstdChristendommen. Nei,  svarer MsketMennesket: men jeg vil bestille Vielsen hos Dig. Charmant, det er ad modum: lad være at myrde! nei, men jeg vil lade Dolken indvie hos Dig.
Eenlig Stand!Stand, siger ΧstdChristendommen. Nei, siger Protestantismen, just ÆgteskabetÆgteskabets er Guds Velbehag, han springer af Glæde, jo flere han kan faae til at gifte sig.
Har vi saa ikke naaet, at Χstd.Christendommen er blevet lige det stik modsatte af hvad den er i det nye Testamente. Det er »naaet« – thi der er længe arbeidet derpaa, hvad er nemlig ΧsthedensChristenhedens 1800 Aar andet end Historien om, dendet fortsatte Stræben fra det Numeriskes Side paa at  faae Χstd.Christendommen omredigeret, og Historien om hvorledes det Christelige, svagere og svagere betjent, bestandigt har gjort det Numeriske flere og flere Indrømmelser, givet Kjøb, indtil Alt er blevet vendt om. Dette er de 1800 Aars Historie – i hvilken Studenten oplæres grundigt for ikke at  forfeile – hvad sand Χstd.Christendom er.
I det nye Testamentes Χstd.Christendom staaer Sagen saaledes. Gud vil være elsket, og vil derfor at MsketMennesket skal opgive den Egoisme som er at give Liv.
Synde-Faldet er Tilfredsstillelsen af denne Egoisme – og her begynder saa egl.egentlig Timelighedens Historie, som er den bestandige Repeteren af den samme Skyld, bestandigt modarbeidende eller forhindrende hvad Gud tilsigter, at faae dette Feiltrin standset – ved eenlig Stand. Hver Gang der vises eenlig Stand  af Kjerlighed til Gud er dette i Retning af at efterkomme Guds Tanke.
Men fast gyser jeg, naar jeg tænker paa, hvor langt jeg har været henne ad denne Vei, og hvorfor forunderligt jeg blev standset og viist tilbage til eenlig Stand, og hvorledes jeg, vistnok forstaaende mig selv, men forstaaende mig selv som en Undtagelse, har vidst at skjule, hvad jeg vidste, for Samtiden, indtil jeg langt om længe seer, hvorledes atter her Styrelsen har været med mig, og vil have noget ganske Bestemt frem.
Du uendelige Majestæt, selv om Du ikke var Kjerlighed, selv om Du var kold i den uendelige Majestætiskhed: jeg kunde dog ikke lade være at elske Dig, jeg trænger til noget Majestætisk at elske. Hvad Andre have talet om, at de ikke fandt Kjerlighed i denne Verden, og derfor følte Trang 9. Journalen NB34, s. 37. SK har mod slutningen af optegnelsen NB34:13 slettet næsten tre linjer i hovedspalten til at elske Dig, fordi Du er Kjerlighed (hvad jeg ganske billiger) det vil jeg ogsaa sige i Forhold til det Majestætiske. Der var og er i min Sjel en Trang til det Majestætiske, et Majestætisk som jeg ikke kan blive træt eller kjed af at tilbede. I Verden fandt jeg Intet, nei, jeg fandt neppe Noget, der var værd at tage op af en Rendesteen, og af det Majestætiske fandt jeg ikke mere end af Skjæg paa en ung Piges Kind, eller endnu mindre, thi jeg fandt detdet Majestætiske jeg fandt fandt jeg latterligt.












Christenheden.




Det er egl.egentlig disse to Momenter der have samvirket til at frembringe dette Nonsens med ΧsthedenChristenheden: paa den ene Side et i Tidernes  Løb voxende Numerus, som ogsaa vilde være ΧstneChristne, ogsaa saadanne ΧstneChristne – men som naturligviis ikke vilde være det i det nye T:sTestamentes Forstand (en Iver for at blive ΧstenChristen liig den som Jøden hos os, der var saa ivrig for at faae den norske Constitution indført, hvilken udjager Jøderne – »det vidste jeg sku ikke«) – – og dette Numerus imponerede ved sit Tal saaledes, at man gav efter derfor og falskmøntede mere og mere Begrebet ΧstenChristen. Paa den anden Side en egoistisk Præstestands Egoisme, der rigtigt saae, at Profiten jo hænger sammen med det Numeriske.










Den Religieuse – Millionernes ΧstdChristendom.









Den Religieuses Liv er den intensiveste mulige Qval – ikke den fødende  Qvindes Skrig, ikke Skriget fra Hospitalets Operations-Stue, er saa forfærdeligt – en saa intensiv Qval er det at have virkelig med Gud at gjøre. Det kan ikke være anderledes, skjøndt det dog staaer uforandret at Gud er Kjerlighed – medens dog, for at tage det Høieste, just Forbilledets Liv efter den frygteligste Maalestok viser, hvad det har at betyde at indlade sig med Gud, at blive ham tro.
Saaledes den Religieuse. Af saadanne findes der sparsomt spredte ganske Enkelte.
Imidlertid opføres uafbrudt af flere og flere Millioner det religieuse Divertissement: at det at have med Gud at gjøre er idel Salighed, sødt og sødt og deiligt, hvad Tusinder af Præster fedt leve af at declamere.
Og begge Dele er ΧstdChristendom!a









a
Dogherover er slettet Anm er Fordelingen Intet mindre end ubillig; thi da disse Millioner dog kun have den Indbildning at have med Gud at gjøre, altsaa ere narrede, saa synes det billigt at de finde det sødt og idel sødt, item at Præsterne, der ere i samme Tilfælde, faae det fedt.














Fader – Søn – det nye Testamente.




Saaledes taler i ΧsthedChristenhed en Fader til sin Søn: gaae Du ganske rolig ud i Verden, der er en Gud, han sørger nok for Dig, stoel blot paa ham, han hjælper Dig nok, har altid Udveie, altid Hjælp og har alle gode Gaver – – og der giver jeg Dig en Bog med, det nye Testamente, hvori Du yderligere kan læse om hvor lyksaligt det er at have med Gud at gjøre.
Undtagelsesviis – det er naturligviis undtagelsesviis, hænder maaskee ikke een Gang for Millioner Gange – undtagelsesviis hænder dethænder,, at der er en Søn, som virkelig læser i det nye Testamente.
Oprigtigt talt min Pen formaaer ikke at udtrykke denne Forandring, det ganske Andet som Sønnen faaer at vide.
Han faaer sig selv betræffende at vide, at han er undfangetf i Synd, født i Overtrædelse – at hans Tilværelse altsaa er – Forbrydelse, at det altsaa er saa langtfra at hans Fader har gjort noget Gud velbehageligt ved at skjenke ham Livet, saa langt derfra som muligt. Han faaer altsaa ikke just noget Fordeelagtigt at vide om Faderen, der formdl.formodentlig ved Hjælp af – det nye Testamente!!!!!! – har styrket sig selv i den Forvisning, at det at avle Børn er ikke Noget man gjør for Lyst, nei, det er den største Velgjerning manman paa kanden nemmeste Maade øve.
Saa faaer Sønnen at vide, at Døden venter ham – som Straf, som Straf, fordi hans Tilblivelse er Skyld og Overtrædelse. Han faaer at vide,  at dette Liv skaler og være en Jammerdal, en Straffe-Anstalt, at Verden ligger i det Onde, at Gud vil han skal hade sig selv, og at hvis han ikke vil som Gud vil, venter Evighedens Straffe ham.


O: s: v:
Og saa videre


O: s: v:
Og saa videre


O: s: v:
Og saa videre


Er der noget Afskyeligere, er det muligt at udtænke noget Afskyeligere end dette, som er den ganske simple Følge af denne Løgn med ΧsthedChristenhed – – naar engang det Tilfælde indtræffer, at en Søn virkelig læser i det nye Testamente.
At Tilfældet er sjeldent, negter jeg ikke, det er vel muligt, at der kan leve Millioner ΧstneChristne, Tusinder af Præster og Professorer, hvem det ikkealdrig hændte.



















Latterligt.




Det er dog i Grunden latterligt – mig synes Enhver maatte see det, saasnart det blot siges – med den Alvor og Vigtighed med: at avle Børn, som var det Livets Betydning.
Dog er jeg vis paa, at der leve MskerMennesker saa fordybede i at det er Alvoren, at de vel endog regne det med blandt MsketsMenneskets Fortrin for Dyrene: at han kan avle Børn!
Nei, det gamle Hedenske spøger dog endnu i de Flestesflestes Hoved: de troe en god Dag paa Udødeligheden – de holde dem til Surrogatet: Slægts-Forplantelsen, og ere derfor saa forgabede i – ægte jødisk! – Slægts-Registere og Personal-Historier, om hvor mange Gange EnEen var gift, og hvor mange Børn i hvert Ægteskab, om han havde Trillinger,  eller var mærkelig ved at have lutter Drengebørn – og Præsten spiller Stutmesteren.










Umiddelbar Begeistring i Forhold til at forkynde ΧstdChristendommen; Reflexion; MsketsMenneskets instinktive Underfundighed.









Umiddelbar Begeistring i Forhold til det at forkynde Χstd.Christendommen forholder sig til: om muligt at vinde Alle.
Dette prise saa MskeneMenneskene som roesværdigt, denne Iver, de prise det som Kjerlighed saaledes at vinde Alle. Meget godt; men pas vel paa, om ikke gavtyveagtigt (dog kun ubevidst) den instinktive Underfundighed, som er i MsketMennesket, er med  i denne Lovpriisning. Thi de forstaae maaskee instinktivt, at naar man blot kan faae en Idealitet rigtigt ud i det Numeriske, saa faaer man nok Magt med den – og man faaer det at blive ΧstenChristen for bedre Kjøb. Det Numeriske er Livsfaren for Idealiteten. Maaskee bliver Forkynderen som bedaaret ved Synet af, at han vinder saa mange ΧstneChristne – dette er farligt for hans Idealitet. Eller han bliver overvældet ved Indtrykket af det Numeriske, og tænker: hvad skal det blive til, denne Masse og saa langt fra at forholde sig til ΧstdChristendommen: jeg maa slaae lidt af – for at vinde desto Flere. Og saa er jo Idealiteten tabt.
O, Socrates Du saae dog rigtigt. I Reflexion vil Opgaven blive  at staae lige midt iblandt MskeneMenneskene og saa udtrykke: det dreier sig om, at jeg selv bliver ΧstenChristen. Her kan det Numeriske ikke komme til at narre; og tillige udtrykkes her ret, at Gud ikke er en travl Majestæt, der skal have Tilhængere, men at Gud er det Ubetingede.












Brylluppet i Cana.




ΧsthedensChristenhedensidelige og idelige Fremhæven af dette med, at ΧstusChristus var tilstede ved et Bryllup og gav Viin til – beviser indirecte, at MskeneMenneskene selv have en Mistanke omMistanke,, at Χstd.Christendommen stemmer mod Ægteskabet og derfor er denne Historie dem saa vigtig,vigtig. somog deres Argumentation fra den er latterlig.




















Martyriet – Askesen.




At Luther har altereret Χstd.Christendommen ved at forandre Forestillingen om Martyriet som havde det ikke Værd i og for sig, har jeg andetsteds viist.
Saa har jeg andetsteds kaldetviist Middelalderens Askese: situationsløs.
Herved maa bemærkes. Det er ganske sandt, Middelalderens Askese er situationsløs, og den ΧstneChristne skal ud i Verden for at blive offret.
Men den Tanke: at offres kan saa fra en anden Side let blive gjort sophistisk, som maatte det overlades til et Msk.sMenneskes Forstand at see, hvor der behøvedes et Offer.
Nei, den christelige Anskuelse er  egl.egentlig, at der altid behøves Offere, og Askesen er egl.egentlig den Livs-Anskuelse som svarer til at Gud er det Ubetingede, og at for Gud ligger denne Verden i det Onde, er ikke en Glædens Tumleplads, men en Straffe-Anstalt, hvilken Guds TankeGuds-Tanke Askesen frivilligt stræber at udtrykke.
Det der gjorde Middelalderens Askese situationsløs var egl.egentlig at man havde  faaeth anbragt den ligefremme Kjendelighed, at man vilde æres og blev æret i Forhold til sin Askese. Ja, das ist was anders! See derfor lod det sig ypperligt forene, hvad ellers synes umuligt at tænke sammen: en Asket,  som er bange for at blive slaaet ihjel, bange for Martyriet. Hans Askese var nemlig ikke pessimistisk, men en listig Opfindelse: paa den Maade at naae Udmærkelse blandt MskerMennesker, at leve beundret næsten tilbedet. Asketen var derfor saa langt fra at forholde sig fjendtligt (i Kjerlighed til Gud) fjendtligt mod MskeneMenneskene, at han meget mere forholdt sig til dem som en anden Jongleur til sit Publikum, og skjøndt Asket maaskee hang fast ved dette Liv trods nogen Gøgler, elskede MskenesMenneskenes Beundring med en Lidenskab trods nogen Skuespiller.




















Protestantismen




er aldeles uholdbar. Den er en Revolution, afstedkommet ved at proclamere »Apostelen« (Paulus) paa Mesterens (ΧstiChristi) Bekostning.
Som Correctiv i given Tid og Situation kan den have sin Betydning.
Skal der ellers være Tale om at holde Protestantismen, maatte det gjøres saaledes: vi tilstaae, at denne Lære er en Formildelse af Χstd.Christendommen, hvilken vi MskerMennesker have tilladt os, henstillende til Gud om han vil finde sig deri.
Og istedetderfor udbasunes Protestantismen som et Fremskridt i ΧstdChristendom! Nei den er dendet maaskee meest marquerede Indrømmelse der er gjort det Numeriske, dette Numeriske der er ΧstdsChristendommens Arve-Fjende, som vil være ΧstenChristen men vil have Idealiteten bort eller  nedsat og som trodser paa at være saa Mange.












Christendom omsat i Optimisme.




Forsaavidt det ikke er enten den  complettestecomples Tankeløshed eller en simpel Gavtyvestreeg at forvandle Χstd.Christendommen til Optimisme, maa vel Tanken være denne.
For Gud ligger vistnok denne Verden i det Onde – det lærer jo ΧstdChristendommen – vi tilstaae jo ogsaa, at saaledes var Hedenskabet og Jødedommen. Men naar nu vi ΧstneChristne ville føre os godt op, være rare MskerMennesker, saa kunde det jo dog blive en rar Verden, og vi glæde os ved dette Liv, ΧstusChristus har jo ved sin Lidelse gjort Fyldest for Arvesynden.
Det der beskjeftiger »MsketMennesket« er bestandigt at faae denne Verden gjort til en rar Verden, at komme bort fra den Guds criminalistiske Betragtning, at den ligger i  det Onde, for ham er en Forbryder Tilværelse.
Jeg skal nu ikke opholde mig ved, om virkelig ΧsthedenChristenheden da kan siges paa nogensomhelst Maade at havehar præsteret Noget i Retning af at føre sig vel op og være rare MskerMennesker, eller om ikke, ethisk, Tilstanden i ΧsthedenChristenheden er eens med den i Hedenskab, Jødedom, Muhamedanisme. Men er dette ikke saa, saa behøves det jo endnu uforandret, at den ΧstneChristne – hvis der ellers findes Nogen i denne rare ΧsthedChristenhed!!! – blev Offer, faldt som Offer, for at fremme ΧstdsChristendommens Sag.
Dog dette skal jeg ikke opholde mig ved. Nei, det der gjør at Gud ikke forandrer sin Anskuelse af denne hele Tilværelse er, at for ham har Tiden ingen Betydning, det længst Forbigangne er ham bestandigt nærværende, saaledes dette længst  Forbigangne med – Synde-Faldet.
Denne hele MskMenneske-Tilværelse, der daterer sig fra Synde-Faldet, og som vi MskerMennesker ere saa opblæste af som et Satans Stykke-Arbeide – denne hele Tilværelse er ham imod, er blot Conseqventser af et Feiltrin, hvilket vi over Conseqventsernes uhyre Masse, behageligst glemme, hvad Gud ikke gjør.
Denne hele MskMenneske-Tilværelse er Gud imod, er et Affald fra ham, et Feiltrin bort fra ham, og han vil nu paa een Gang (thi han er jo Kjerlighed) forbarme sig over den, men han vil den ogsaa tillivstillives.
Dertil ΧstdChristendommen – som desaarsagdesaarsat strax spærrer af for Forplantelsen. At Χstd.Christendommen spærrer af for Forplantelsen betyder: stop nu, jeg har længe nok taalt denne verdenshistoriske Proces, vistnok vil jeg forbarme mig, men jeg vil ikke have mere af det Feiltrins Conseqventser.
Om da En blev ΧstenChristen, selv døde ugift, han er jo dog en Forbryder, thi hans Tilværelse ved Forplantning varved en Forbrydelse.
Paa den Maade kan denne Verden aldrig blive en rar Verden for Gud; thi enten er der en given Slægt – men i saa Fald er dens Tilværelse ved Forplantelse, eller ogsaa – – jo saa falder det Spørgsmaal, om det er en rar Verden eller ikke bort.
Tag et Billede. Sæt der var en Familie, hvisder engang Stamfader havde forsyndet sig mod Kongen i Landet – hvis dette nu skulde opretholdes fra Slægt til Slægt af de respektive Thronfølgere: denne Slægt tilgives aldrig: der vilde derimod være  meget at indvende. For det Første ere jo dog Konger kun MskerMennesker, og altsaa har Tiden her sin Betydning. Dernæst, det er jo dog virkelig i anden, i syvende o: s: v:og saa videre Slægt ikke mere de samme Personer, saa lidet som den tilsvarende Konge er den samme, maaskee ere de der nu leve af hiin Familie virkelig rare MskerMennesker, Intet mindre end Kongens Fjender.
Tag derimod Guds Forhold til Slægten. For det første for Gud har Tiden ingen Magt til at forandre, for Gud er dette med Stamfaderens Fald væsentlig passeret »idag« Og dog vil han glemme – men da naturligviis paa Vilkaar af, at man da ikke vil iterere culpa. I Billedet var jo Forbrydelsen ikke den, at hiin Families senere Slægter ved Forplantelsen nedstammede fra Stamme-Faderen. Men naar culpa just stikker deri, saa er det dog virkelig for meget forlangt, at forlange  Tilgivelse med Tilladelse tilT at iterere culpa.
Og dog er dette denne Omredaktion af ΧstdChristendommen, som florerer især i Protestantismen. ΧsthedenChristenheden har ligesom sagt til Gud: lad Du os blot raade, Du skal see, Du vil faae Fornøielse af os, Du skal see, hvilke nogle rare Børn vi skulle opdrage, sande ΧstneChristne, thi det maa tages itide (Χstd.Christendommen er rigtignok af den Mening, at da det at blive ΧstenChristen er et Brud, gjælder det om at man da ikke tager det saa tidligt, at det er Nonsens at tale om at bryde med Verden, som hvis man vilde sige: at det spæde Barn i Daaben bryder med Verden, saa altsaa Bruddet undgaaes, ɔ:det vil sige det at blive ΧstenChristen undgaaes, ɔ:det vil sige det bliver en Indbildning, lidt Sentimentalitet og lidt Barneløier)
Nei, Christendommen staaer fast paa eenlig Stand – den har ikke behøvet empiriske dette  Beviis,Beviis. men ΧsthedensChristenhedens storartede Præstation med at skaffe christne Børn rigtiges christne fra Barndommen af, denne storartede Præstations Resultat har tilstrækkelig godtgjort hvad det fører til, ved Hjælp af en behændig Vending at begynde igjen paa en Frisk paa det Gamle: det er en rar Verden, og det vilde da være himmelraabende Synd, ved at spærre af for Forplantelsen at standse denne Tilstrømmen af Legioner rare MskerMennesker.
Nei, Christendommen staaer fast paa eenlig Stand – og ikke skal jeg som Luther (det vogte jeg mig vel for!) ikke skal jeg som han, hvis det synes, at Paulus ikke stemmer med ΧstusChristus, ikke skal jeg da sige: ΧstusChristus maa til Siden, Paulus  det er Manden. Nei, skulde det være saa, at Paulus ikke stemmer med ΧstusChristus, saa vil jeg sige: ja saa maa Paulus have mig undskyldt.
Guds Rige er ikke af denne Verden, en Fremmed og Udlænding skal den ΧstneChristne være i denne Verden, i denne Verden, der for Gud ligger i det Onde, Følgen af en Skyld, som dog for Gud er begaaet idag.
Men cardo rerum i denne Verden er just:  Slægts-Forplantelsen,Slægts-Forplantelsen. først den bliver rigtigt indcorporeret i denne Verden, Den som paatager sig at forplante Slægt. Det hjælper ikke med alle Beslutninger og Forsikkringer og Forsætter og alle mulige Forholds- og Forsigtigheds-Regler, Enden bliver, at ΧstdomChristendom dog bliver Eensartethed med denne Verden. Skaf en Mand Kone og Børn, det veed denne Verden meget godt, saa skal vi snart bearbeide ham saaledes, at han skal blive saa eensartet med denne Verden saa det er en Lyst – for denne Verden at see paa. Χstd.Christendommen veed det ogsaa, og spærrer derfor strax af.
Om jeg havde 10 Hurtigskrivere og kunne dictere Forskjelligt til hver især og vedblev saa uafbrudt at dictere i 10 Aar: jeg betvivler dog at jeg skulde kunne faae beskrevet alt det Galimathias og Nonsens al den Masse af Sandsebedrag og Løgn og Uredelighed og velmeente og gavtyveagtige Paafund, der skjuler sig i dette ene Ord: ΧsthedChristenhed. Men dette indestaaer jeg for, det hænger Alt Alt paa een eller anden Maade sammen  med, at man oversaae, annullerede, at det at være ΧstenChristen er eenlig Stand, at ikke blot det at være Præst – denne Distinktion er uchristelig – nei det at være ΧstenChristen er eenlig Stand.
Denne Verden, denne hele Tilværelses Selviskhed er concentreret i culminerer i: Slægts-Forplantelse, en Selviskhed der (som jeg andetsteds har viist) da den nu ikke kan skabe (hvilket er Guds Majestæts Ret) dog idetmindste vil: give Liv. Denne Selviskhed vil Gud ikke, han vil have den standset – derfor spærrer Χstd.Christendommen strax af, Guds Rige er ikke af denne Verden, den ΧstneChristne er en Fremmed og Udlænding.




















Lader de smaae Børn komme til mig





Ja, ganske rigtigt – ΧstusChristus er jo Verdens Frelser, og ogsaa det spæde Barn hører jo ved sin Tilværelse til den fortabte Slægt.
Men at fortolke dette Sted saaledes, at man saa million x trillionviis har sagt: lader os nu blot skaffe smaa Børn tilveie – thi ΧstusChristus siger: lader smaae Børn komme til mig: dette er enten bæstisk dumt eller uforskammet fræktuforskammet..
Man har i ΧsthedenChristenheden faaet ΧstusChristus gjort om til en Godmand, En der giver Viin til ved Gjestebudder, fast som var ΧstusChristus ikke kommet til Verden for at frelse en fortabt Slægt, men for at staae Fadder til al Verdens Børn.
Sagen er dog saa simpel: at frelse Slægt, det vil sige Slægten  er fortabt, det har vi kun altfor meget af, det gjælder om at frelses ud af Slægt, og selvfølgeligt maa der da begyndes med at spærre af for Slægt.
Christus er ikke kommet for at blive Stamfader til en ny Slægt, nedstammende fra ham. Dog er det hertil ΧsthedenChristenheden egl.egentlig vil omredigere Χstd.Christendommen, istedetfor at lade det staae som det staaer i det nye Testamente: Slægten er fortabt ΧstusChristus vil frelse, ikke: ΧstusChristus vil blive Udgangspunktet for en ny Slægt.










Eenlig Stand.
(Christenhed.)









Altsaa Χstd.Christendommen fordrer eenlig  Stand. Dette synes saa let at see, naar man vil see, er saa indlysende, naar det er seet, at man saa vel maa spørge: men hvorledes er det saa muligt, at det uhyre Nonsens med ΧsthedensChristenhedens Millioner kan være afstedkommet.
Forklaringen er endda ikke saa vanskelig, det ligger i, at man ikke har kunnet eller af egoistiske Grunde ikke villet holde Stand mod det Numeriske.
Den christelige Fordring er Guds Fordring, den lægger Sagen saa høit som Gud vil det, og det forstaaer sig, den convenerer ikke ganske Kjød og Blod.
Da nu denne Tale om Himlens Salighed var trængt nogetNoget igjennem, da blev bestandigt Tallet af dem, som stormede til og ville være ΧstneChristne større og større. Men den christelige Fordring convenerede dem ikke ret, var dem for høi. 
Da skete det at Forkynderne maaskee ledede af en mskligmenneskelig Godmodighed, der vil kluddre istedetfor at lystre, meente at man maatte give lidt efter – og saa gik det hyp i Gallop.
Efter det skete, at der mellem den guddommelige Fordring og MskesMenneskenes Mængde, som nok saadan for lidt billigere Priis vilde være ΧstneChristne, trængte sig en Mellem-Instants, nogle Gaudiebe (cfr.conferjævnfør Historien om Studenstrup med Raad- og Domhuset) der paatoge sig (som var det dem, der raadede over Himlens Salighed) at slaae lidt af paa Fordringen – og saa gik det hyp i Galop, aldeles som ellers i Kjøbmandsverdenen, den Ene underbød den Anden.
Men Χstd.Christendommen staaer fast  paa Sit: eenligSt Stand. Χstd.Christendommen vil Ueensartethed med denne Verden – og Den, der af religieus Grund forblev ugift, han er radikalt ude af Trittet (som man siger i Militair-Sproget) med denne Verden.
Ja, selv om eenlig Stand ikke havde den dybere Grund, som jeg tidligere har paaviist, alene derfor maatte Gud fordre eenlig Stand for at have MskerMennesker disponible til at kunne lystre enhver Ordre. Det at være ΧstenChristen er og skal være en anstrenget Existeren; men enhver saadan er gjerne (hvad Livet jo saa almindelig udviser) eenlig. Sandeligen det har gjort uberegneligt Skade det hykkelske Skjul, at MskeneMenneskene, at Præsterne  forsikkre at de var villige til Alt – naar de blot ikke havde Kone og Børn. Altsaa først forfalsker man Χstd.Christendommen og faaer Kone og Børn, og naar saa Χstd.Christendommen vinker ad dem og vil bruge dem lidt anstrenget eller vil bruge dem (thi at avle Børn og mæskes i et Levebrød kan dog vel ikke kaldes en Brug ΧstdommenChristendommen gjør af dem) saa svares: ja, naar vi blot ikke havde Kone og Børn.












Guds Majestætiskhed.




Som DracontiskeDacrontiske Love bevirke, at slet Ingen bliver straffet, saaledes kan man ogsaa løfte Gud op i en saadan  Art Majestætiskhed, at man gavtyveagtigt bliver ham aldeles qvit.
Det er denne Art MajestætiskhedMajestæstiskhed, i hvilken ΧsthedenChristenheden har faaet Gud bortfjernet.
Ogsaa derfor er det saa fornødent at indskærpe, at Gud er idel Subjektivitet saa i en Forstand, hvis det behager ham saa, den største Ubetydelighed kan tildrage sig hans Opmærksomhed. Noget Andet er det naturligviis, at han, hvad jeg oftere har omtalt, i sin Majestætiskhed straffer ved at ignorere MskeneMenneskene og deres hele Stræben; men dette er sandeligen ikke fordi han er saaledes fjernet i sin Majestætiskhed, at han ligesom ikke kan øine det. Dog er  hann naturligviis heller ikke Subjektivitet i den Betydning, at Noget skulde have det, om jeg saa tør sige, i  sin Magt at afficere ham, nei dette formaaer det Største lige saa lidt som det Mindste; men, som sagt, det meest Ubetydelige kan tildrage sig hans Opmærksomhed, naar det behager ham. Naar det behager ham. Derom er det det dreier sig. Thi han seer jo Alt, veed Alt, det Største og den største eller den mindste Ubetydelighed. Ingen bedrage sig derfor selv. Om et Msk.Menneske dynger Forbrydelse paa Forbrydelse og det gaaer ustraffet ja hans Liv er idel Held og Triumpher, han bedrage ikke sig selv, Gud seer det, Gud er ganske nær, men han overseer ham, han straffes med den frygteligste af alle Straffe: at ignoreres af Gud. Om den Religieuse mener, at een eller anden  Ubetydelighed kunde være saa ubetydelig, at den ikke bemærkedes af Gud, han bedrage sig ikke, thi Gud seer Alt, og hvis det behager ham, kan han lægge Mærke dertil.
Lærebogens Categorie: Gud er i Himlen og gjør Alt hvad ham behager, er ganske rigtig, naar den forstaaes saaledes som jeg  herv har fremsat det: Gud er idel Subjektivitet, Alt er for ham Intet, hvis det saa behager ham, og Intet er Alt, hvis det saa behager ham. Men denne Mellembestemmelse: om det behager ham er den uendelige Distance som Gud har, han som dog i en anden Forstand uendeligt er den Nærmeste. Overalt i ethvert Øieblik tilstede er han uendelig den Nærmeste, men uendeligt sikkret mod al Nærgaaenhed, thi, om han vil lade mærkesig hvor nær han er eller ikke, eller, om han subjektivt vil være nær  eller ikke afhænger ene af Dette: om det behager ham.












Det Numeriske.




Ogsaa saaledes virker det Numeriske (som mere og mere er, altsom Numerus voxer blevet MskMenneske-Tilværelsens Lov) demoraliserende, at Synet af disse Tusinder og Tusinder gjør, at MskeneMenneskene blot leve comparativt, at hele MskMenneske-Tilværelsen opløser sig i dette comparative Vrøvl, det Numeriskes Mudder, som saa endog sminkes op til at skulle være Noget under Navn af Historie og Politik, hvor Pointen dog bestandigt er (Aandsløshedens  Kjende) at Det, som gjør at det skal betyde Noget er, at et stort Tal deeltog  deri,deri. saa Antallet giver Betydning, fast som var Idee liig en Tæller i Banken, der reflecterer paa Tal.
Ak, i Oldtiden var det dog saa, at der levede MskerMennesker, som tænkte primitivt over det at være MskMenneske, hvad det overhovedet vil sigevære at være MskMenneske, hvilken Betydning det har i sig, og i hele Tilværelsen. Sligt falder Ingen paa at tænke over, fortabt som nu Enhver er fra tidligste Tid i dette det Numeriskes MskMenneske-Vrøvl.
Deraf kommer det ogsaa, at der vel ikke lever et Msk.Menneske, som endog blot aner efter hvilke Dimensioner Χstd.Christendommen er lagt an, at Χstd.Christendommen er lagt an af Gud og har hele Tilværelsens Dimensioner eller Proportioner, Verdens-Alts Proportioner. At Χstd.Christendommen er en Begivenhed der bogstavelig interesserer Himmel og Jord som ogsaa ΧstusChristus altid fremstiller det, cfr.conferjævnfør fEfor Exempel hans Taler i Luc 21 om sin Gjenkomst Men atter her har Vrøvlet med »ΧsthedChristenhed« disse Millioner x Trillioner af Christne sluddret Χstd.Christendommen ned i en Jammerlighed, saa det at være ΧstenChristen ansees for Ingenting, Noget vi Alle ere – for saa at begynde paa Vrøvleriet med hinanden indbyrdes, hvor Pointen atter bliver, hvor stort Tal der er sat i Bevægelse – altid Tallet.
Men hvor ironisk, Loven er denne: Alt hvad der for at blive betydeligt behøver Tallet er eo ipso det Ubetydelige og i samme Grad mere som det større Tal behøves; Alt hvad derDen kun kan exseqveres, arrangeres, fuldkommen ved Hjælp af det store Tal, hvadTal (hvad saa MskeneMenneskene studse beundrende over, som var Detdet det Vigtige, just Det er det Uvigtige. Det sande Vigtige forholder sig omvendt, behøver bestandigt mindre og mindre Tallet for at kunne fuldkommes, og til det Vigtigste af Alt, hvad der sætter Himmel og Jord i Bevægelse behøves blot eet Msk.Menneske, behøves der Flere trækker det fra. Europæiske Krige og Revolutioner og Kunst Udstillinger og Kæmpe-Aviser o: s: v:og saa videre kan rigtignok ikke arrangeres af eet MskMenneske. Saa troer man, at Sligt er det Vigtige, istedetfor at det just er dets Uvigtighed der gjør, at der maae være Mange, dets Mangel paa Vigtighed der gjør at Tallet maa give det Vigtighed. Men det Vigtigste af Alt, hvadat der interesserer Engle og Dæmoner, at et Msk.Menneske virkelig indlader sig med Gud: dertil er eet Msk.Menneske nok.
Og gys saa, naar Du tænker,  hvordan vi leve – og at Sandheden er, at hvert Msk.Menneske kunde være dette ene MskMenneske.












Kæmpe-Foretagender.




Ak, hvilken Forandring! Engang var det dog saa, at man ved et Kæmpe-Foretagende tænkte paa: at det da var Een, eet Msk.Menneske – en Kæmpe.
Nu brouter man i vore Tider af Kæmpe-Foretagender og saa ere disse Kæmpe-Foretagender ret egl.egentlig Dværge-Foretagender, et Par Millioner Dværge  forenede,forenede. Pointen er just Tallet.



















At Christendommen slet ikke er til.




Denne min eneste Thesis kan ogsaa belyses ved følgende Synspunkt.
Just fordi Χstd.Christendommen er ubetinget det Betydelige forholder den sig, ifølge Loven for det Betydelige, til, at eet Msk.Menneske er nok.
Nu derimod har man faaet sat Χstd.Christendommen over i det Ubetydeliges Væren, hvor Loven er: Tallet, Antallet giver det Betydning. For at det dog skal være Noget nutildags med Χstd.Christendommen maa der Folk, Stater, Millioner MskerMennesker eller som de kalde sig ΧstneChristne.
Man vilde formodentligen i vore Dage bona fide briste i Skoggerlatter, naar det blev sagt, at, christeligt, er eet Msk.Menneske nok.  Fraf ΧstdsChristendommens Synspunkt er (hvis ellers Christd.Christendommen brugte den Categorie det Latterlige) christne Riger og Stater, en christen Verden lige  saa latterlig.
Det Msk.Menneskene altid søger i det Numeriske er hvad Adam søgte blandt Træerne: Skjul. Lønligt gyser man dog maaskee for den Sandhed, at man selv ikke er ΧstenChristen, at Χstd.Christendommen slet ikke er til – saa skjuler man sig i »christne Stater, Nationer, Riger.« flygtende for den Sandhed: at Χstd.Christendommen slet ikke er til.












Den guddommelige Styrelse.




Styreren er jo en Allestedsnærværende, saaledes i een Forstand den Alt Allernærmeste. Men i een anden Forstand er han uendelig langt borte. Dette vil sige: gribe ind med Magt vil han ikke, han almægtigt tvinger sin egen Almagt, fordi det nu engang saa har  behaget, at ville see hvad denne hele Tilværelse kan blive.
Han er i en vis Forstand som en Naturforsker, der forholder sig til sit Experiment: denne har det jo maaskeej let nok i sin Magt paa en anden Maade at faae Det, han vil see, om det lader sig frembringe paa Experimentets bestemte Maade; men han tvinger sig, for at see Experimentet, venter taalmodigen – dog uendelig interesseret. – Eller Gud er som en Majeutiker i Forhold til den Lærende. Han har det jo i sin MagtNagt strax at sige den Lærende det Rette, men istedetderfor tvinger han sig, holder taalmodigen ud maaskee Aar, at  den Lærende udtømmer sig i, opfinder nyt Galimathias.
Men som Experimentatoren og  MajeutikerenMajet er Intet mindre end en ligegyldig Mand: saaledes er Gud ogsaa uendelig interesseret.
Dog hvad der gjør Tilværelsen saa frygteligt overvældende for et stakkels Msk.Menneske seet fra dette Synspunkt, er, at Gud har og bruger saa uhyre Proportioner, hvilket just atter her er det Majestætiske (ligesom, svag analogt, en Experimentator og en Maieutiker rangerer efter, hvor længe han kan holde ud og efter hvor stor Maalestok han kan anlægge Experimentet). Gud bruger, eller lader Aarhundreder tosse hen i Galimathias  og Vildfarelser: denne Proportion er saa uhyre for et stakkels MskMenneske.
I en vis Forstand kan man nemlig sige, at der jo slet ingen Styrelse er, ligesom det jo og er som var der ingen Experimentator eller var Experimentatoren Ingen, da han jo ikke griber ind men just overlader de sammen satte Kræfter at udfolde sig. Og dog er Experimentatoren idel Opmærksomhed og i eet væk med, hvad kun er et svagt Billede paa Guds Værenmed, medens han dog i en anden Forstand ganske tvinger sig fra almægtigt at gribe ind. 
Kun engang har Styrelsen almægtigt grebet ind: i ΧstoChristo.












At forholde sig til Gud.




Gud er paa een Gang uendelig nær og uendelig fjern fra MsketMennesket.
At komme til at forholde sig til Gud er en Opdagelses-Reise der svagt kunde sammenlignes med Nordpols Expeditionen – saa sjeldent er nogensinde et Msk.Menneske virkeligt trængt frem ad den Vei, til den Opdagelse. Men indbildt sig det: ja det have alle Aarhundreder og næsten Enhver. 
Dog er denne Opdagelses Reise efter Gud en Indenlands-Reise, Pointen i den er netop at bevare sig selv i Enkeltheden, og saa indefter blot at skaffe til Side, skaffe Hindringer bort.
Her er Grændsen for mskligmenneskelig Travlhed og Indbildskhed. Om en Keiser tog Spender-Buxerne paa og gav 2 Mill.Millioner Spc.Specier om Aaret til at lønne 10,000 fede Præster for – at opdage Gud: dette er naturligviis latterligt, er endnu taabeligerevæ end at smide Pengene bort. Om hele  ΧsthedenChristenheden aabnede en 4 ßSkillings Subscription for at lønne 10,000 Præster i den Hensigt at faae fat i Gud: det er Nonsens. Ja, Gud være lovet, Penge formaae dog ikke Alt, ei heller Associationer.












Χstd.Christendommen som Doctrin.




Var det virkelig Guds Mening, at Χstd.Christendommen kun er en Lære, nogle Læresætninger: saa er det n: T:nye Testamente en latterlig Bog – at sætte saaledes Alt i Bevægelse, at lade ΧstusChristus saaledes lide for at anbringe: nogle Lære-Sætninger. MskhedenMenneskeheden maatte jo sige: ih bevares er det ikke Andet Du vil, kan det beskjeftige Dig saa meget: vi skulle med Fornøielse antage hvadsomhelst, det gjør vi lige saa let som hvis Du vil at vi skal gaae med Trekantethat istedetfor rund.
I Sandhed hvis Χstd.Christendommen efter Guds Tanke blot skal være en Doctrin: saa røber hele det nye Ts Maskinerie, ΧstiChristi Liv, at Gud er, for at sige det reent udreent,, qua MskMenneske-Kjender en complet Trompeter. 
Nei, men Gud som kjender Gavtyven »MsketMennesket« han sigter efter noget Andet: Charakteer Forvandling.
Og derfor sigter Gud først og fremmest efter Cardinal-Punktet: eenlig Stand.
Ueensartethed er det Gud vil have, Ueensartethed med denne Verden. Det at afdøe istedetfor: Livs-Lyst;  eenligd Stand istedetfor Bryllup og Barsler.
Engang var det og saaledes, at den ΧstneChristne kun prydede sit Hjem med: et Dødningehoved. Nu er enVenus hvad man seer i ethvert Huus, nu er det (christelig?) Dannelse i Alt at kunne anbringe en fiin Hentydning  til det Sexuelle, Qvindens Dannelse det fine Coquetterie.
Ja enten en Venus som Sindbillede, eller ogsaa det Jødiske om at Børne-Avling er Velsignelse for dette Liv: Eet af to er Pointen i ΧsthedensChristenhedens Liv eller Livet i ΧsthedenChristenheden.
Herlige Resultat af – at gjøre Χstd.Christendommen til Doctrin: i »Christenhed« er Livets Alvor: Forholdet til det andet Kjøn – og dette er ΧstdChristendommen, det nye T.sTestamentes ΧstdChristendom.












Hedenskab – »ΧsthedChristenhed«




Hedenskabet har bestandigt eet Fortrin for ΧsthedenChristenheden ikke at have consumeret saa frygtelig megen Løgn. Tænk blot paa den Løgn med Præsterne, som ivrige i deres Gjerning saa Aar ud og Aar ind præke – Løgn; thi Løgn er det, at det de prædike er det n: T:snye Testamentes ΧstdChristendom.
Maaskee var i Hedenskabet ogsaa hvert Msk.Menneske en Løgner; i ΧsthedenChristenheden er han det, foruden i samme Forstand som i Hedenskabet, tillige ved at kalde sig ΧstenChristen, en General-Løgn, der gjør hver Time han lever til en himmelraabende Løgnagtighed.



















»Christenhed« en Sammensværgelse




»Christenhed« er en Sammensværgelse mod det nye Testamentes ΧstdChristendom.
Derom gjælder det, at see dette; thi det sees ikke saa let, om det end, naar det er sagt, sees uendelig let. Men det sees ikke saa let, fordi Ingen falder paa at tænke sig en  SammensværgelseSv i det Mønster. Men dog er det en Sammensværgelse, og, som andetsteds viist, Respekts-Udtrykket i en vis Forstand formod Χstd.Christendommen, at man nemlig ikke har vovet en Sammensværgelse i Retning af aabenlyst at gjøre Oprør, men listigt sammensvoretSa sig ved at forfalske Begrebet ΧstenChristen, gjøre Verden (den Verden man skulde ifølge det nye T:Testamente ligge i Kamp med, og forfølges af) til Christen.
»Christenhed« er en Sammensværgelse mod det n: T:snye Testamentes ChristdChristendom. Jeg veed det vel, Christenheden vil bilde os ind, at de ere rare ΧstneChristne, at Fritænkerne derimod, Sektmagerne o: s: v:og saa videre at de ere de Sammensvorne. Nei, nei, det er et gammelt Kneb, at fEfor Exempel en Tyv naar han forfølges hitter paa selv at raabe: stop Tyven, for at bortlede Opmærksomheden fra sig. Og saaledes er »Christenhed« i travl Virken for at værne om Rettroenheden mod Sekter og Fritænkere o: s: v:og saa videre, men det narres man ikke af, ΧsthedenChristenheden er selv Sammensværgelsen mod det n: T.snye Testamentes ΧstdChristendom, og langt farligere end alle Fritænkere og Sekter.
Christenhed er Sammensværgelse mod det nye TsTestamentes ΧstdChristendom. Og hvad var CatilinasCatilanas og hvad var nogen historisk bekjendt Sammensværgelse, og hvad vare de alle tilsammen mod denne Sammensværgelse. 
Men nu det Næste – hvad bruges der mod denne uhyre Sammensværgelse, hvor findes der Mandskab nok til at tage det op med disse Masser? Ja dette Næste det er, især for Publikum og slige moralske Personer til at blive rasende over, det Næste, det der bruges er: den Enkelte, en Enkelt.
Frygteligt! Og dog det eneste Sande, det eneste  Conseqventedet. Thi bruges der en Forening af To, saa er Sammensværgelsen ikke radicalt sprængt; bruges der en Forening af To, saa er i Det, som brugtes mod Sammensværgelsen, Spiren indeholdt til en ny Sammensværgelse mod det nye TsTestamentes ΧstdChristendom; thi hvor der er To er ogsaa Ti, og saa Hundrede o: s: v:og saa videre  – og naar der saa er Million: saa har vi Sammensværgelsen. Det Numeriske er egl.egentlig Sammensværgelsen, thi det Numeriske qvæler lumskt Pointen i ΧstdChristendommen. Under Skin af Iver for Χstd.Christendommen qvæler det Numeriske ΧstdommenChristendommen, ligesom hvis en Moder underaf Skin af Omsorg for Barnet ligger det ihjel – saaledes ligger det Numeriske Χstd.Christendommen ihjel.
Det Numeriske er Sammensværgelsen. Som i Staten, naar der paa Gaden er samlet en Masse MskerMennesker – Politiet udenvidere hugger ind, uden Hensyn til om her er begaaet en Forbrydelse eller ikke, thi denne Sammenstimlen af MskerMennesker' er en Forbrydelse: saaledes, og med en ganske anden Art Ret, gjør det høiere Politie udenvidere Angreb over alt hvor der viser sig Millioner ΧstneChristne – jo større Antallet er,  desto vissere at det er Løgn, desto vissere at her er en Falsation.
Dette kan ansees som Contra-Sætningen til hvad nu længst har lyksaliggjort Præsterne: ΧstdsChristendommens Udbredelse.












En personlig Gud.




Derom er det Professorer og Præster vrøvle, de søge at bevise, at Gud er personlig, og det er dette, som Menigheden lyksaliggjøres i.
Jeg vil nu ikke tale om, at det er latterligt at ville bevise det, thi det lader sig ikke »bevise« det maamen troes. Men det jeg egl.egentlig vil tale om er at MskeneMenneskene her som allevegne  spilde deres Tid og deres Liv paa at løse Vanskeligheder de selv skabe. Ja Gud gjør dog altid de Vise til Nar.
Antag, at En, en Professor,En anvendte hele sit Liv, lærd og videnskabeligt, paa at bevise Guds Personlighed –Personlighed, antag at det endelig lykkedes ham, hvad saa? Saa vil han have naaet ved Enden af sit Liv at staae ved Begyndelsen, eller at staae ved Enden af Indledningen til Begyndelsen. Og denne hele Indledning er Nogetnoget MsketMennesket taabeligt selv har skabt, Vanskeligheder MsketMennesket selv hitter paa. Men som sagt, saaledes er det i alt Religieust, alt Christeligt, MskeneMenneskene opfinde  en Art Vanskeligheder for an, Indledningen til Sagen selv: herpaa spilde de deres Tid og Kraft og Liv og saa døe  de,de. komme altsaa aldrig  tilp at begynde paa Sagen selv.
Nei Gud er personlig, den Sag er vis nok.
Men hermed er Du indtil videre ikke kommet videre. Atter her ligger en mskligmenneskelig Vildfarelse, man bilder sig ind, at naar nu Professoren endelig faaer beviist, at Gud er Personlighed, saa er han det udenvidere for os alle. Maaskee er det ogsaa derfor at man saa gjerne sætter Sagen over i en anden  Sphære end Troens i Bevisernes, for nemlig hurtigt og sikkert, engang for alle at være dette qvit, eller have Vished.
Nei, Gud er vistnok personlig, men deraf følger endnu ikke, at han udenvidere er det for Dig. Tag et mskligmenneskelig Forhold: en overlegen Personlighed er dog vel Personlighed, men har han det ikke i sin Magt lige overfor den Underordnede at være Personlighed i Forhold til ham, eller at forholde sig objektivtsig til ham, medens det dog staaer fast, at den Overlegne er og bliver Personlighed.
Saaledes med Gud. Han er visselig Personlighed, men om  han lige overfor den Enkelte vil være det beroerat paa, om det saa behager Gud. Det er Naade af Gud, at han i Forhold til Dig, vil være Personlighed; og hvis Du forspilder hans Naade, straffer han Dig ved at forholde sig objektiv til Dig. Og i den Forstand kan man sige, at Verden ikke (trods alle Beviser!) har en personlig Gud; thi Verden behager ikke Gud, og hans Straf er at forholde sig objektivt til den, medens han dog vel lige fuldt bliver Personlighed.
Men medens der vrøvles af Professorer og Præster for Millioner om Beviser for  Guds Personlighed, er Sandheden den, at der længst ikke mere lever MskerMennesker, som kunne bære Trykket og Vægten af at have en personlig Gud. Der er Noget rystende og gribende i den Sandhed med hvilken en Patriarch eller en Apostel taler om at døe træt af Livet; thi sandeligen at have haft med en personlig Gud at gjøre, det kan vel gjøre et Msk.Menneske træt. Billedligt: en Bondehest, om den end har arbeidet strengt for Ploven – den har ikke engang Anelse om, hvad det vil sige, at være saaledes træt som den kunstigt redne Hest er det, hvilken Berideren har redet. – Ak, men selv  om mit Liv forresten ikke havde Plage og Lidelser, alene dette var nok, denne ModbydelighedMal, som paakommer mig, hver Gang jeg tænker paa det Vrøvl, som MskeneMenneskene spilde Tiden og Livet i. Det vil jo dog være modbydeligt at tænke sig at MskeneMenneskene ikke spiste Mad men levede af Snavs, spiste Utøi o: D:og Deslige – men lige saa modbydeligt er det at tænke sig, at Msk.Menneskene i dyredybe Domme til Præster og Professorer, kjøbe og finde sig lykkelige ved at leve af – Vrøvl.












Ægteskabet.




At Slægtens Forplantelse hænger sammen med den mskligemenneskelige Egoisme eller rettere er den, sees paa utallige Maader, her blot et Par Træk.
De fleste MskerMennesker have ikke Selvfølelse nok til at leve som Enkelte, saa kræver deres Egoisme at drage den Hjælpelinie, at deres Selvfølelse potenseres ved: at der ere De, som skylde dem Livet. Nu synes det dem, at deres Liv dog har Betydning. Og er dette tillige (som oftere bemærket) dem Surrogatet for Udødelighed.
De fleste MskerMennesker mangle Selvfølelse til at kunne hævde sig selv lige overfor andre MskerMennesker, saa behøver deres Selvfølelse, at de have Nogle, som ubetinget maa adlyde dem,  Nogle, som de ganske have i deres Magt, saa de dog ogsaa føle at MsketMennesket er Hersker. Dette er saa Børnene. Gud forbarme sig over, hvad i denne Henseende FamilielivetFamilietforeslået af Pap skjuler for Raahed og Egoisme, da det destoværre kun er altfor vist, at Forældrene som oftest trænge mere til Opdragelse end Børnene.












Menneskelig Dannelse.




Af Styrelsen er ethvert Msk.Menneske skjenket Eiendommelighed.
Livets Betydning skulde saa just være at gjennemføre denne  Eiendommelighed, styrkes og modnes i de Collisioner, som den maa frembringe med en Omverden.
Den mskligemenneskelige Dannelse derimod er et Demoraliserende, beregnet paa at lære et Msk.Menneske det Kunststykke ikke at have en Mine, ikke at bruge et Ord, ikke at foretage sig det Mindste uden at have den Garantie, at da før ham mange Andre have baaret sig ligedan ad. Derved mener man saa at opnaae at  undgaaed alle Farer, alle Collisioner, al den Anstrengelse, som er forbunden med at være Eiendommelighed.
Som i Meningernes Verden Journaler demoralisere MskeneMenneskene, fordi de afvænne dem  med selv at have en Mening og at udvikles ved at gjennemføre denne i Modsætning til Andres, afvænne dem dermed og derimod vænne dem til betræffendeen enhver Mening de have, at have den Garantie (som Journalens Udbredelse giver) at et betydeligt Antal MskerMennesker have samme Mening: saaledes demoraliserer den saakaldte mskligemenneskelige Dannelse.
En saadan smagfuldt Dannet er ret egl.egentlig en Tærende. Medens enhver Eiendommelighed (hvadEiendommelighed, hvad jo Enhver oprindeligt er) somer, som saa gjennemføres i Livet, er et virkeligt Berigende, et Mere,  der kommer ind i Verden, er en saadan Dannet en tærende Efterabelse.
Og en saadan Dannet, en saadan tærende Efterabelse, mener saa vel ogsaa at blive udødelig – ved at have den Garantie, at han nøiagtigt bærer sig ad som han veed at mange Andre før ham have baaret sig ad.
Al Frelse for et Msk.Menneske ligger i at blive Personlighed – men der er ingen større Afstand fra Personlighed end en saadan Dannet. Det er sandt, han er ordentligviis fritagen for Alt hvad der kan vederfares Eiendommelighed, at komme til at staae ene, at anstrenges i Primitivitet, maaskee at  komme betydeligt paa tvert i Livet, maaskee at blive latterlig, maaskee at blive forfulgt, maaskee ihjelslagen; men han er i dybeste Grund Demoraliseret, et U-MskeMenneske, en Vanskabning, han er paa en Maade ophørt at være en Guds Skabning og er blevet en Skabning, som – modbydeligt! – har MskMenneske-Slægten til Skaber. Kun Gud kan skabende give Eiendommelighed, naar MsketMennesket skal gjøre Gud det Kunststykke efter, bestaaer det i: at tage Eiendommelighed bort. En saadan Dannet er saa omskabt til en MskMenneske-Skabning, der ogsaa bærer sindenne  Skabers (MsketsMenneskets) – ikke hans Billede, nei hans Stempel, at han er ligesom de  Andre,Andre. den ussleste af al Væren, ja detden ringeste Dyrs Væren er mere værd end en saadan Væren, hvilken jo derfor heller ikke skyldes Gud men ved Skyld er MsketsMenneskets eget Værk.




a

Denne rene Usselhed at være ligesom de Andre forekommer ogsaa kun i MskMenneske-Verdenen, er ikke et Oprindeligt, men et Senere, en Demoralisation – Skaberen udstyrede intet levende Væsen saa knebent.













Den menige Mand – Den Dannede.




Som den menige Mand fjerner Gud, eller selv anbringer dedet Betænkeligheder og Vanskeligheder, som fjerner Gud, fordi den menige Mand nemlig ikke vil lade sig opløfte, men hellere bliver i Sit, at Gud er saa uendelig Ophøiet, at det da ikke kan hænge rigtigt  sammen, at man saadan ganske simpelt og ligefrem kunde henvende sig til ham: saaledes opfinder den Dannede lignende Vanskeligheder, som ligeledes fjerne Gud. Den Dannede siger (og det er egl.egentlig endnu Dummere end den menige Mands Tale): Gud kan man ikke saadan udenvidere nærme sig, nei, ad videnskabelig Vei maa man see at trænge frem til Gud.
Ak, og imidlertid sidder Kjerlighedens Gud i Himlen og venter, om dog Ingen vil indlade sig med ham – medens MskeneMenneskene ere paa forskjellig Maade i travl Virksomhed med at fjerne Gud fra sig og vel at mærke under Paastand paa, at hvad de foretage sig just 10. Journalen NB34, s. 107, med slutningen af optegnelsen NB34:37. Det slettede dobbeltkors viser, at SK først har villet afslutte optegnelsen øverst på siden er for at: nærme sig Gud.
Altsaaførst skrevet et dobbeltkors under Paastand paa at nærme sig Gud fjerner man Gud fra sig. Men til syvende og sidst er det dog ikke egl.egentlig det man, instinktivt-underfundigt  vil?vil, Er det sande Forhold ikke egl.egentlig dette, at MsketMennesket er ligesom Barnet der helst vil være fri for at være under Forældrenes Øine, er det ikke saaledes Det MskeneMenneskene vil: være fri for at være under Guds Øine. Og til den Ende har deres instinktive Underfundighed opfundet, at det lader sig sikkrest gjøre under Skin af at man gjør store Anstrengelser for at nærme sig Gud, medens det just er disse Anstrengelser, der fjerne Gud fra En. Især gjælder dette vistnok om den Dannede.










a

Er det ikke med hele MskeMenneske-LivetLivet i Verden som med Prindsessen i 1001 Nat, der frister Livet ved at fortælle Eventyr – er det ikke derfor, at der, under Paaskud af at nærme sig Gud, gjøres alle Anstrengelser for at fjerne Gud, fordi man lønligt veed, som Børnene vide, at deres Commerce og Gavtyvestreger faae en Ende, naar Forældrene komme hjem, at saaledes Indtrykket af Guds virkelige Nærhed vilde standse dette hele Comerce, en Comerce som kun afstedkommes derved, at man underfundigt bestyrker hinanden i, at Gud er fjern, fjernende ham under Skin af at arbeide for at nærme sig ham.














Christendommen.




Det der gjør det for os MskerMennesker saa uendelig vanskeligt at blive endog blot ret opmærksom paa hvad ΧstdChristendommen er, er, at vi, naturligt, have aldeles den modsatte Synsmaade af den der er det nye Testamentes, lige den modsatte Art  Øine,Øine. om man saa vil.
Det nye TestamentesTestamente Synspunkt er ene og alene: Evigheden. Dette er Gjenstanden, hermed er det det beskjeftiger sig – og siger det da, som sandt er, naar der er Tale om en evig Fortabelse, saa er hvad Du end skulde lide i  disse Par Timelighedens Aar Intet, ja idel Naade, om Du slap med at lide det meest mulige i disse Par Aar og saa evigt blev saligsaligt. Det er, det n: T:nye Testamente er i den Grad ene fortabt i det Evige, at det behandler dette Liv ganske en bagatelle.
Omvendt med os MskerMennesker, vi ere i den Grad beskjeftigede med dette Liv, med at have det godt i dette Liv, med at slippe fra at lidenyde i dette Liv – at vi egl.egentlig helst lade det om Evigheden staae hen, eller ønske paa den nemmeste Maade at faae en Vished af den Art, at vi ganske kan faae  travlt med at nyde dette Liv.
Altsaa for Χstd.Christendommen er det evige Liv det ene Vigtige – for os noget nær det nærværende Liv.
Atter fra dette Synspunkt kan jeg naae at belyse min Thesis: Χstd.Christendommen er slet ikke til.
Naar Χstd.Christendommen nemlig er til i Sandhed, saa betyder dette, at det Evige i den Grad er et Msk.Menneske vigtigt, at dette Liv er ham en Bagatelle, dette Liv med alle mulige Lidelser dog kun en Bagatelle i Sammenligning med at undgaae evig Fortabelse.
Ergo er Χstd.Christendommen da saaledes  forfalsket, at den slet ikke er til, naar omvendt det Timelige er blevet det Vigtige, ja naar endog, det Evige er taget til Indtægt af det Timelige, maa gjøre Tjeneste i Retning af at give – Lyst til at nyde dette Liv!
Χstd.Christendommen i det nye Testamente vender Sagen saaledes: for Gud er MskMenneske-Tilværelsen saaledes strafskyldig, at ganske slippe for Straf kan der ikke være Tale om. Altsaa vælg, vælg at lide i dette Liv – bliv ΧstenChristen i det nye Testamentes  ForstandFos, og haab saa en evig Salighed, hvilket Tilbud dog er idel Naade.
I Christenheden har man  faaet vendt Sagen saaledes, at den ΧstneChristne benytter Evighedens Salighed som Raffinement ind i Nydelse af dette Liv.












Naaden. (Paradox).




For dog at forhindre, om muligt, det Vrøvl med Naaden, hvilket i »ΧsthedChristenhed« har forfalsket Χstd.Christendommen og demoraliseret MskeneMenneskene: saa lad mig blot med to Ord vise Forholdet.
Sagen er saare simpel, naar man blot husker paa, at »Naaden« som alt Christeligt ligger i Paradoxetsdet SphæreSpære. Forfalskningen af Naaden er derfor som Forfalskningen af  alt andet Christeligt ved at rykke Naaden ned i det Ligefremmes Sphære.
Naade paradox hvad vil det sige? Det vil sige Naade med negativt Kjende: Lidelse, saa just Naaden negativt kjendes paa at den giver Lidelse. Saa høit oppe ligger det christelige Begreb af Naade, hvilket kommer af, at det Guddommeligesguddommeliges Majestætiskhed aldeles ikke reflecterer paa dette Liv, men ene paa det Evige, saa naar dette nu anbringes i dette Liv, kommer Alt til at stille sig omvendt.
Altsaa Naade. Naaden er at frelses fra evig Fortabelse – efter Guds Forestilling en uendelig Naade.
Men i ethvert svagt  ØieblikØieblk  kommer Forholdet til at see ganske anderledes ud for MsketMennesket. Hvad vil det sige et svagt Øieblik? Det er et Øieblik, hvor det Evige ikke er ham nærværende. Og naar det Evige ikke er ham nærværende, saa bliver det Timelige ham vigtigt – – og naar det nu i Timelighed viser sig, som jo det n: T:nye Testamente lærer, at det at være ΧstenChristen giver Lidelse for dette Liv, Lidelse man altsaa kunde være fri for, hvis man ikke er ΧstenChristen: saa vender hele Forholdet sig om, og Naadendet bliver Det, der bringer Lidelse, Qval – – saa langt er det fra ligefrem at være »Naade.«
Hav Guds Forestilling om Evigheden, om MsketsMenneskets Skyld og  om en evig Fortabelse: og Χstd.Christendommen er idel Naade, dette med at lide i dette Livs Par Aar er uendelig, uendelig Naade. Hav Din Forestilling om dette LivLivs Vigtighed for Dig – og Naaden er Intet mindre end Naade, er en Plage, den største Plage, da det at være ΧstenChristen er den intensiveste Lidelse i dette Liv.
Salig Den som ikke forarges! See, saaledes hænger det sammen; just fordi alt Christeligt er i det Paradoxes Sphære, just derfor ligger Forargelsens Mulighed saa uendelig nær. Dette Majestætiske at Naade i en lavere Forstand just er Lidelse, Plage – hvor uendelig nær ligger nu ikke Forargelsen, hvis man da ikke  foretrækker den Udvei, som er ΧsthedensChristenhedens, den Udvei at forvandle alt Christeligt til ligefrem Vrøvl – hvorved i en vis Forstand Forargelse jo undgaaes, om jeg end i andene Forstand mener den maatte fremkomme, naar man betænker, at sligtS Vrøvl skal være – det Guddommelige. Dette vil sige, man maatte i en dybere Forstand siges at savne Kjendet »Forargelsens Mulighed«, saa man om dette  Vrøvle-Christeligev maatte sigesiges: det kan umuligt være det Guddommelige, her er jo ikke Noget at forarges over.




















Christendom (Ironie)




Vilde Nogen sige: »Χstd.Christendommen er jo af Gudtilføjet, først indvist foran Ironie en Ironie over os MskerMennesker,« saa vil jeg svare: nei, min gode Mand, men vi MskerMennesker have det i vor Magt at forvandle ΧstdChristendommen til en Ironie, en bidende Ironie.
Sagen er ganske simpel. I sin Majestætiskhed tager Gud Tonen saa høit, at hvis et Msk.Menneske ikke vil slippe sin endelige Forstandighed, ikke vil forsage den jævne, nydelsessyge Middelmaadighed – saa er Det Gud kalder Hjælp, Frelse, Naade o: s: v:og saa videre den meest bidende Ironie, saa man forsaavidt ikke kan fortænke den endelige Forstand  i at sige: nei, Taktak, den Hjælp, Frelse, Naade vil jeg dog nok helst være fri for.
Saasnart  derimod etderimod, Msk.Menneske vil som Gud vil, vil ladetr sig belære af Gud, om Forholdet mellem Timelighed og Evighed, vil see, at tilegne sig Guds Forestilling om Evigheden, vil troe Gud – saa er naturligviis Gud idelΧstd. idel idel Kjerlighed og Forbarmelse.
Men ΧsthedensChristenhedens Udvei at lade Gud være et Snøvl, der vrøvler Noget om en Frelse, Naade o: s: v:og saa videre saaledes, at al Verdslighed finder at  der dog er god Mening i denne Tale, denne Udvei er Majestæts-Forbrydelsen.
Som jeg andetsteds har bemærket, der gives intet Hedninge-Folk, der har dyrket en saa latterlig og saa modbydelig Guddom, som »ΧsthedChristenhed«, derΧstheden, den officielle Χsthed, der dyrker og tilbeder – et Vrøvlehoved; saa passede dog selv den raaeste Hedning bedre paa, at hans Gud dog ragedeikke Noget op over det at være MskMenneske, stod lidt høiere, medens ΧsthedenChristenheden har excelleret i at gjøre Gud ganske mskligmenneskelig.
Maaskee vil man sige, at dette er en Overdrivelse. Men det er ikke Tilfældet, tværtimod lader Sagen sig forklare deraf, at Χstd.Christendommen jo i sin  Sandhed har det høieste Gudsbegreb, Gud er Aand, Kjerlighedens Majestæt – men saa vil ogsaa just Demoralisationen af dette Høieste give det allerlaveste Guds Begreb.
Atførst skrevet et dobbeltkors sigte »Christenheden« for Løgn, Hyklerie o: D:og Deslige er derfor dog egl.egentlig for høit, er at gjøre den til mere end den er. Nei, den meest passende Sigtelse er: det Hele er en Uanstændighed. Det er en Uanstændighed for en voxen Mand at ride paa Kjephest – og saaledes er det virkelig ogsaa en Uanstændighed at kalde noget Saadant, som det man declamerer under Navn af ΧstdChristendom, at kalde det ΧstdChristendom, hvor alle det Guddommeliges Mærker længst ere udviskede og hvor alle Begreber længst ere omstemplede til detVrø mskligemenneskelige Vrøvl.












Verden er som man tager den

(det Numeriske)









Andetsteds har jeg viist, hvorledes denne Talemaade egl.egentlig er at forstaae; men jeg kunde ogsaa ville sige, at den lod sig give en anden Forklaring eller dog sætte i Forhold til en anden Opfattelse. Verden er som  man tager den ɔ:det vil sige hvordan Du end er, Du vil altid finde et Numerisk af samme Art som Du, Du vil aldrig komme til at staae ene, altid Fællesskab, altid Verden; det beroer derfor paa Dig selv, hvilken Verden Du vil have.
Just dette hører nemlig med til Begrebet Verden (hvad Styrelsen derfor vaager over, ligesom en Bademester over at Vandet behørigt blandes) at dadet i ethvert Øieblik alle mulige Gradationer og Nüancer ere repræsenterede og numerisk repræsenterede; dette hører med for at Verden kan være Examinationens Medium. Overalt hvor Du seer hen, overalt alle mulige Gradationer af Vildfarelser og Afveie o: s: v:og saa videre  i alle mulige Nüancer og altid numerisk repræsenterede. Saa uendelig let er det gjort at fare vild i Verden, og dog saaledes at man er dækket af at være som de Andre.
Kun det at ville det Gode er aldrig numerisk repræsenteret. Dette  hængerhæn atter sammen med Examinationen; thi til at ville i Sandhed det Gode hører just den Anstrengelse at være ene. Derimod hører det omvendt just med til Vildfarelse, Afvei, Fordærvelse o: D:og Deslige at være numerisk repræsenteret just for at kunne lokke ved Hjælp af Tallet.




a

AnmAnmærkning Naar jeg siger, at Styrelsen sørger derfor, maa naturligviis ikke oversees, at det dog tillige er ved MskenesMenneskenes egen Skyld, at i ethvert Øieblik alle mulige Gradationer af Vildfarelse, Fordærvelse o: s: v:og saa videre ere numerisk repræsenterede.














Det oplyste 19de Aarhundrede.




I Grunden er det dog skrækkelig jammerligt: for de Fleste er Christd.Christendommen egl.egentlig Mythologie, Fabel, Digt, Andetandet ansee de den ikke for – og saa er den tillige deres Religion! Det vil sige, de have dog ikke Mod til at frasige sig den, have ikke i Forhold til det vigtigste Anliggende Energie nok til at bryde med den for saa enten at være aldeles uden Religion eller see sig om en anden.
Saaledes er Tilstanden i det oplyste Nittende-Aarhundrede –Nittende-Aarhundrede, thi de i een Forstand Redelige, de erklærede Fritænkeres Tal er ingenlunde større i vor Tid end i en ældre.
Det oplyste nittende AarhundredeNittende aarhundrede – nu ja, Gasbelysningen er jo ogsaa en Opfindelse fra vor Tid, og det er vel deraf at Aarhundredet har sit Navn. Thi det med Χstd.Christendommen er dog virkelig det Jammerligste der er muligt. Ikke den crasseste OvertroOvertroe naar den dog  udfylder disse MskersMenneskers Liv er dem deres Tro, ikke den meest forhærdede Vantro, naar den dog er Charakteer er Noget i Sammenligning med denne Jammerlighed, at Det man selv anseer for Fabel at det tillige er Ens Religion. De lade deres Børn døbe, undervise i ΧstdChristendommen, confirmere; naar de selv skulle døe lade de Præsten kalde, ønske at blive begravede som ΧstneChristne – og tillige anseer de Χstd.Christendommen dog i Grunden for Fabel. I een Forstand kan man sige, er det en frygtelig Straf over dem: at være en saadan Jammerlighed. Man ynker en Mand, der finder sig i at være Hanerei, lever hen vidende derom, men ikke har Mod eller Energie til at forandre Forholdet, saa han lever med sin Kone tillige  videndevd, at han stadigt væk er Hanerei – men uendeligt langt ynkeligere og jammerligere og modbydeligere er det: at leve hen og have Det, man selv anseer for Fabel, dog alligevel til sin Religion, det er ret egl.egentlig i dybeste Grund at gjøre Nar af sig selv, at foragte sig selv.










Børn og Fruentimmer; Manden;
Χstd.Christendommen Alvoren.









Christendommen er Alvoren. Selvfølgeligt er derfor ogsaa Maalestokken lagt an paa: Manden; den christelige Fordring forholder sig til: Manden, endog til Guds Forestilling om hvad det har at betyde; Manden er MsketMennesket.
Men Enhver der har dendet mindste Praxis i Livet, i Forretnings-Livet, veed, at altid naar det gaaer løs paa at skulke sig fra Noget, saa bruges denne Taktik: at anbringe Fruentimmer  og Børn.
Og her kommer en ny Forklaring af dette ene Samme, hvorledes Χstd.Christendommen er blevet ved en Bagvendthed, som MskeneMenneskene behageligst kalde PerfectibilitetPef, blevet lige det Modsatte af hvad den er oprindelig.
Χstd.Christendommen, hedder det, er jo for MskerMennesker; et Barn er jo ogsaa et MskMenneske – ergo er Barnet Maalestok for hvad Χstd.Christendommen er.
Dette er nu i den Grad Løgn, at det meget mere ligefrem er Samvittighedsløshed at opdrage et Barn i ΧstdChristendom; thi Barnet kan umuligt tilegne sig hvad Χstd.Christendommen egl.egentlig er (eller kan vel Barnet have nogen Forestilling om Arvesynden, Barnet, som jo opdrages til i Faderen og Moderen at see sine Velgjørere, at takke dem for den store Velgjerning at være blevet til o: s: v:og saa videre?) Altsaa maa man enten gjøre Χstd.Christendommen til noget Andet end den er for at Barnet kan tilegne sig den – og har man vel Lov til at bilde et Barn Noget ind under Navn af at undervise det; eller Barnet forvandler selv Χstd.Christendommen, fordi det ikke kan det anderledes – 11. Journalen NB34, s. 128. Optegnelsen NB34:43 er afsluttet i marginalspalten på journalens sidste side men har man Lov til at foranledige et Barn til at sætte sig fast i Indbildninger, og har man Lov til at gjøre det under Navn af at undervise ogundervise, belære.
Nei, men det Hele med Barnet i Forhold til Χstd.Christendommen er en Gavtyvestreeg. Aldeles som i Forretningslivet, naar fEfor Exempel Øvrigheden kommer og spørger efter Manden, som da, han seer at skulke bort og anbringer Fruentimmer og Børn, der skal see at røre og formilde: saaledes er ΧsthedensChristenhedens senere Historie denne Gavtyvestreeg, at Manden er skulket fra det, har faaet Χstd.Christendommen gjort til Noget for Børn og Fruentimmer. Og naar saa det er lykkedes, og Religionen er blevet Barne-Slikde, saa kommer Manden hjem denne Skulke-Peer, og saa slikker han med, og taler sentimentalt om, at Religionen, Χstd.Christendommen er især for Børn og Fruentimmer.
Hvilken Uforskammethed og hvilken nederdrægtig Løgn, at Religionen er Noget for Børn og Fruentimmer, formodl.formodentlig fordi dens Opgave er for let for den Stærke: Manden. Jo jeg takker, især for saadanne Mænder, som nu leve.
Nei, Religionen, Χstd.Christendommen er en Idealitet, en Opgave, som den største Idealiteta




a

af det at være Mand skal fast segne under. Saaledes er Χstd.Christendommen oprindelig. Fra Østen kommer den. Og hvorledes var Forholdet der? Der var Manden MsketMennesket, Fruentimmer og Børn omtrent et Slags Husdyr. Men som hele den verdenshistoriske Proces er det Kunststykke at forkluddre alle Guds Anlæg og faae lige det Modsatte ud saaledes er det ogsaa forbeholdt den romantiske protestantiske ΧsthedChristenhed at gjøre Børn og Fruentimmer til »MsketMennesket« og Manden til et Nummer Nul. Jeg imødeseer, at Perfectibiliteten naaer: Fleer-Mænderiet, Modstykket til: Fleer-Koneriet, som der begyndtes med. Men denne Forandring at Børn og Fruentimmer ere blevne »MsketMennesket« har atter forandret Χstd.Christendommen til lige det Modsatte af det Oprindelige: den er blevet idel Præsent – den var idel Opgave.